Grill kylling

  • Hel kylling
  • Salt og peber

 

Grillsauce:

  • 2 spsk. olie
  • 1-2 dl. chilisauce
  • 2 spsk. citronsaft
  • 3 spsk. frisk hakket basilikum

Del kyllingen i passende stykker. Rør alle ingredienser sammen til saucen.

Pensl kyllingestykkerne med saucen. Sørg for at der også kommer sauce ind under skindet.

Læg kyllingestykkerne i et ovnfast fad.  Steg under grill eller ved 200 grader i ca. 1 time. Pensl evt.  med saucen nu og da.

Det er en god ide at marinere kyllingen i grillsaucen før stegning.

Server retten med grove hjemmelavet ovn kartofler og en fyldig salat

Lasagne med hakket kyllingefars

Kødsovsen:

  • 500 gram kyllingekød hakket 3-7%
  • 200 gram løg
  • 2 fed hvidløg
  • 300 gram squash
  • 300 gram gulerødder
  • 150 gram champignoner
  • 1 ds. hakkede tomater
  • 5 dl grøntsagsbouillon
  • Salt
  • Peber
  • 1 tsk. Salvie, tørret
  • 2 tsk. rosmarin, tørret
  • 1 tsk. Paprika

 

Bechamel:

  • 2 spsk. Olivenolie
  • 4 spsk. Hvedemel
  • 5 dl. skummetmælk
  • Muskat
  • t en osterest
  • Salt
  • Peber

Løg og hvidløg pilles og hakkes. Squash, gulerødder og pastinak skrælles, skylles og rives på rivejern. Champignonerne renses og hakkes groft. Løget svitses i 1 tsk. olivenolie, til det er gennemsigtigt. Kødet tilsættes og brunes. Hvidløg, squash, gulerødder og champignon tilsættes og der røres godt. Flåede tomater, vand og bouillonterning tilsættes sammen med krydderierne og sovsen koges op. Skru ned for varmen og lad den småsimre i 20 minutter. Smag evt. til med salt og peber.

Bechamelsaucen: Varm olien op i en kasserolle og tilsæt melet. Lad simre lidt, men pas på, at melet ikke tager farve. Tilsæt mælken lidt ad gangen, under omrøring. Lad saucen koge op sammen med osten og smag til med salt, peber og muskatnød. I et lasagnefad lægges lasagneplader og kødsovs skiftevis i lag. Start og afslut med et lag kødsovs og fordel bechamelsaucen over. Drys med revet ost.

Bag lasagnen i en forvarmet ovn ved 180 grader C. alm. ovn i 40 minutter, eller til osten er fint gylden.

Finsk ovnret

  • 3/4-1 kg stribet flæsk
  • 2 løg i skiver
  • 1 kg store kartofler
  • Salt og peber

Flæsket befries for svær, skæres i mindre stykker og brunes i en gryde sammen med løgene. Derefter krydres med salt og rigelig peber.

Kartoflerne skrælles, skæres i tynde skiver og lægges lagvis med kød/løg i et smurt ovnfast fad, begyndende og sluttende med et lag kartofler.

Fadet sættes i ovnen ved 200°C 1-1½ time. Ovntemperaturen hæves til 250°C, og retten, steger færdig ved denne temperatur til kartoflerne er gyldne på overfladen, ca. ‘/2 time.

Den finske ovnret serveres med syltede rødbeder, groft brød, smør og sennep.

Gryderet med svinekæber

  • 500 g svinekæber
  • 2 spsk. rapsolie
  • 2 løg
  • 2-3 fed hvidløg
  • 1 spsk. oregano
  • Chili efter smag
  • 1 dl. oksebouillon
  • 1 ds. hakkede tomater
  • 1 lille ds. tomatpure
  • 2 snackpeber i strimler
  • Salt og peber

 

Skær svinekæberne i tern, brun dem i olien og tag dem op, svits de hakkede løg og tilsæt oregano chili, bouillon, hvidløg, hakkede tomater og tomatpure og lad retten småsimre under låg i 1-1½. Smag til med salt og peber.

Server med kartoffelmos.

 

Hakkebøf i fad

  • 1 kg hakket oksekød
  • 1 dåse flåede tomater
  • 2-3 fed hvidløg
  • 2 dl oksebouillon
  • 5 dl piskefløde/madlavningsfløde
  • 250 g champignon i skiver, kan udelukkes
  • 2 løg
  • 1 grøn peberfrugt
  • 1 gul peberfrugt
  • Salt og peber

 

Form 8 bøffer og krydr dem med salt og peber og brun dem på panden.  Kom bøfferne i et ildfast fad

Saucen:

Pil løgene og hak dem fint og svits dem i en gryde. Kom oksekødsbouillon sammen med de flåede tomater, peberfrugter og evt. champignon ved og pres hvidløg heri. Hæld fløden i og sørg for at saucen ikke koger op, jævn evt. saucen med meljævning.

Smag til med salt og peber, hæld saucen over bøfferne.

Retten skal i ovnen i 30-40 min. ved 180-200 grader

Server med båndpasta eller ovnkartofler.

Græsk farsbrød

 

  • 400 g hakket kyllingekød
  • 150 g feta
  • 4 fed hvidløg
  • 2 spsk. oregano
  • 1 stort fint hakket løg
  • 1 æg
  • Fint hakket havregryn eller rugmel til at samle farsen
  • Salt og peber
  • Rapsolie

 

Rør en fars som til frikadeller brug gerne en røremaskine.

Form det til et farsbrød på en lille bradepande eller i ovnfast fad. Drys med lidt rapsolie over.

Sæt farsbrødet i en forvarmet ovn. 45 minutter ved 180 grader C (varmluft) alm 200 grader C.

Server den med ovnbagte rodfrugter og tomatsalat,

Kåldolmer

  • Hvidkål (8 store blade)
  • 500g kalv og flæsk
  • 2 spsk. rasp eller fint hakket havregryn
  • 2 æg
  • 1,5 dl mælk
  • 1 stort løg
  • Salt & peber
  • Olie

Kødet blandes med finthakket løg, og farsen røres godt med æg, rasp og mælk. Krydres med salt, peber.
Kølbladene pilles fra hinanden, koges i letsaltet vand til de er bløde 10-15 minutter. Bladene tages op, skær evt. den grove ribbe ud.

Farsen deles i 8 portioner, og om hver portion rulles et kålblad, der ombindes med bomuldsgarn.

Kåldolmerne brunes i en gryde i lidt olie, krydres med salt og peber og ca. 2½ dl kålvand hældes ved. Småsnurre i ca. 3/4 time, indtil de er møre.

Skyen smages til, tilsættes lidt kulør, og kan jævnes med lidt hvedemel.

Sorte gryde

  • 1 kg skært oksekød, klump
  •  Olie
  • 2 løg
  • 2 spsk. mel
  • 1 spsk. mild paprika
  • 2 dl bouillon
  • 2 dl madlavningsfløde
  • salt, peber
  • 2 ds hakket tomater
  • ½ kg champignoner

Skær kød i strimler og brun det ad 2-3 gange i varmt fedtstof. Tag kødet op af gryden. Tilsæt evt. lidt mere olie. Pil løgene og skær dem i kvarte. Svits dem let i fedtstoffet. Læg kødet tilbage i gryden og drys mel og paprika over. Rør til begge dele er opsuget. Hæld bouillon, fløde og hakket tomater i. Smag til med salt og peber. Lad retten småsnurre til kødet er mørt, 1-1½ time. Rens champignoner og skær dem i kvarte. Læg dem i gryden 10 min. før retten er færdig. Smag evt. retten til med mere paprika og salt.

SERVERING: Retten serveres i gryden og sprød, lun flute eller løse ris serveres til.

Mørbrad i sennepssovs

  • 2 svinemørbrader
  • mel
  • salt, peber
  • 3mellemstore løg
  • 50 g smør
  • 2 spsk. hvidvinseddike
  • 1 dl bouillon
  • 2 tsk. fransk lys dijonsennep
  • 2 spsk. hakket frisk esdragon
  • 2-3 dl madlavningsfløde

Fjern sener og bimørbrad. Skær mørbraderne i tykke skiver, sæt dem på højkant og bank dem lidt flade med håndroden. Vend kødet i krydret mel. Brun kødet på begge sider i gyldent smør. Tag dem af panden. Svits løgene, til de er klare og gyldne. Tilsæt vineddike, sennep, bouillon, esdragon og fløde. Bland det hele godt og læg kødet tilbage i sovsen. Lad retten småstege, til kødet lige er gennemstegt, men ikke tørt, 10-15 min.

TILBEHØR: Nye eller små pillekartofler med hakket persille.

 

Grillkylling med grovfritter og timian gulerødder

2 personer

  • 1 hel kylling
  • 1 kg store kartofler
  • 4 store gulerødder
  • Sød chili sauce
  • Olie
  • Salt
  • Pebermix
  • Timian

Halver kyllingen, læg den i et ovnfast fad og pensel med sød chili sauce.

Skræl kartoflerne og skær dem i skiver, læg dem i en plastik pose, kom 2-3 spsk. olie i og krydre med pebermix og groft salt bland det hele godt rundt. Læg dem på en bradepande med bagepapir.

Skræl gulerødder og skær dem i ca. samme størrelse som kartoflerne, kom dem i en plastpose, kom 1spsk olie i og krydre med timian. Læg dem sammen med kartoflerne på bradepanden.

Sæt Kyllingen og kartofler/gulerødder i en 200 grader varmluft ovn i 50-60 min. Vend evt. kartofler efter ca. ½ time.