Chokoladebarer med saltkaramel

Ca. 14 små barer

Bund: 1500 g havrekiks eller Digestive, 75 g smør

Karamel: 300 g bløde flødekarameller evt. karamelstænger, 50 ml fløde, lidt flagesalt

Chokolade: 130 g mørk chokolade,65 g smør, ½ tsk. lys sirup

Pynt: Flagesalt

 

Blend kiks til krummer og kom dem i en skål. Smelt smør og bland smør og kiksekrummerne sammen. Fordel massen i bunden af en firkantet form 15×15 cm beklædt med bagepapir og tryk den godt sammen. Sæt formen på køl.

Kom karameller, fløde og flagesat i en lille gryde og varm det langsomt op. Rør godt indtil karamellerne er smeltet. Fordel massen i formen (oven på Kiksebunden). Sæt formen tilbage på køl.

Smelt chokolade, smør og sirup i en skål over vandbad. Rør rundt indtil massen er homogen. Fordel chokolademassen oven på karamellaget og sæt formen tilbage i køleskabet. Lad den stå der i minimum et par timer.

Skær massen ud til små barer og drys med flagesalt. Vent til lige før servering, da karamellen ellers kan finde på at flyde ud.

Finsk ovnret

  • 3/4-1 kg stribet flæsk
  • 2 løg i skiver
  • 1 kg store kartofler
  • Salt og peber

Flæsket befries for svær, skæres i mindre stykker og brunes i en gryde sammen med løgene. Derefter krydres med salt og rigelig peber.

Kartoflerne skrælles, skæres i tynde skiver og lægges lagvis med kød/løg i et smurt ovnfast fad, begyndende og sluttende med et lag kartofler.

Fadet sættes i ovnen ved 200°C 1-1½ time. Ovntemperaturen hæves til 250°C, og retten, steger færdig ved denne temperatur til kartoflerne er gyldne på overfladen, ca. ‘/2 time.

Den finske ovnret serveres med syltede rødbeder, groft brød, smør og sennep.

Gryderet med svinekæber

  • 500 g svinekæber
  • 2 spsk. rapsolie
  • 2 løg
  • 2-3 fed hvidløg
  • 1 spsk. oregano
  • Chili efter smag
  • 1 dl. oksebouillon
  • 1 ds. hakkede tomater
  • 1 lille ds. tomatpure
  • 2 snackpeber i strimler
  • Salt og peber

 

Skær svinekæberne i tern, brun dem i olien og tag dem op, svits de hakkede løg og tilsæt oregano chili, bouillon, hvidløg, hakkede tomater og tomatpure og lad retten småsimre under låg i 1-1½. Smag til med salt og peber.

Server med kartoffelmos.

 

Hakkebøf i fad

  • 1 kg hakket oksekød
  • 1 dåse flåede tomater
  • 2-3 fed hvidløg
  • 2 dl oksebouillon
  • 5 dl piskefløde/madlavningsfløde
  • 250 g champignon i skiver, kan udelukkes
  • 2 løg
  • 1 grøn peberfrugt
  • 1 gul peberfrugt
  • Salt og peber

 

Form 8 bøffer og krydr dem med salt og peber og brun dem på panden.  Kom bøfferne i et ildfast fad

Saucen:

Pil løgene og hak dem fint og svits dem i en gryde. Kom oksekødsbouillon sammen med de flåede tomater, peberfrugter og evt. champignon ved og pres hvidløg heri. Hæld fløden i og sørg for at saucen ikke koger op, jævn evt. saucen med meljævning.

Smag til med salt og peber, hæld saucen over bøfferne.

Retten skal i ovnen i 30-40 min. ved 180-200 grader

Server med båndpasta eller ovnkartofler.

Salat med syltede asier

  • 2 æbler
  • 1 agurk
  • 1 skalotteløg/rødløg
  • 150 gr. syltede asier
  • Lidt frisk persille

Skær agurken i stave og fjern kernerne. Skær dem ud i små skiver. Del skalotteløg/rødløg og hak dem i små strimler.

Æblerne skæres ud i små stykker.

Skær også asierne ud i mindre stykker og bland det hele sammen. Kom evt. lidt væde fra asierne over.

Hak persille fint og drys over.

Græsk farsbrød

 

  • 400 g hakket kyllingekød
  • 150 g feta
  • 4 fed hvidløg
  • 2 spsk. oregano
  • 1 stort fint hakket løg
  • 1 æg
  • Fint hakket havregryn eller rugmel til at samle farsen
  • Salt og peber
  • Rapsolie

 

Rør en fars som til frikadeller brug gerne en røremaskine.

Form det til et farsbrød på en lille bradepande eller i ovnfast fad. Drys med lidt rapsolie over.

Sæt farsbrødet i en forvarmet ovn. 45 minutter ved 180 grader C (varmluft) alm 200 grader C.

Server den med ovnbagte rodfrugter og tomatsalat,