Koldhævet pizzadej:

8 g gær

3½ dl vand

500 g Tipo 00-mel

10 g salt

Olie til skålen

Koldhævet pizzadej: Opløs gæren i vandet, og rør rundt. Tilsæt mel, og ælt dejen sammen i 1 minut. Tilsæt salt, og ælt dejen grundigt i en røremaskine i mindst 10 minutter, til den er blank og elastisk. Læg dejen i en oliesmurt skål, dæk den med husholdningsfilm, og lad den hæve ved stuetemperatur i 1 time. Sæt herefter dejen på køl i mindst 8 timer.

Tag dejen ud fra køl, og spænd den op til 2 store dejkugler. Læg dem i en hævekasse eller stor beholder, og lad dem hæve ved stuetemperatur i 1 time.

Træk forsigtigt dejkuglerne ud til 2 store pizzabunde – undgå at bruge en kagerulle, da det vil slå luften ud af dejen. Læg pizzabundene på hver sin bageplade med bagepapir.

Fyld: Tænd ovnen på 250 grader varmluft. Pensl pizzabundene med lidt olie. 

Kom det fyld på som du vil.

Bag pizzaerne i ca. 12 minutter, til de er sprøde.

Top pizzaerne med friskrevet parmesan.