Kanelstang

2 stk.

Dej:

  • 50 g gær
  • 1½ dl skummetmælk
  • ½ tsk. salt
  • 2 tsk. kardemomme
  • 1 æg
  • 50 g blødt smør
  • 450 g hvedemel

 

Creme:

  • 2½ dl skummetmælk
  • 1 æg
  • 1 tsk. vaniljesukker
  • 1 spsk. Maizena

 

Kanelremonce:

  • 150 g blødt smør
  • 150 g brun farin
  • 3 tsk. Kanel

1 æg til at pensle med

Flormelis, kakao og lidt vand til glasur

 

 

Dej: Rør gæren ud i mælken. Tilsæt salt, kardemomme, æg og smør, og rør det sammen. Tilsæt mel lidt ad gangen, til dejen er smidig let klistret. Dæk dejen med et rent viskestykke, og stil den til hævning et lunt sted i ca. en 1 time.

 

Creme: Kom mælk, æg og vaniljesukker i en gryde, og pisk det sammen. Tilsæt Maizena og pisk, indtil cremen er i kog. Lad cremen køle af.

 

Fyld: Rør smør, farin og kanel sammen.

 

Slå dejen ud på et meldrysset bord. Del den i 2. Rul det ene stykke dej ud til et kvadrat på ca. 35 x 35 cm.

Fordel halvdelen af cremen og fyldet på dejen.

Skær i hver side af dejen 8 riller med en kniv. Flet nu dejen således: Begynd med at folde enderne i hver side ind over fyldet. Flet så strimlerne ind over hinanden, og slut af med at folde enderne ind under stangen. Læg stangen på en bageplade med bagepapir. Gentag med det andet stykke dej, så du får 2 stænger.

 

Lad kanelstængerne hæve i 30 minutter.

Pisk ægget sammen, og pensl stængerne. Bag dem ved 200° i 15-18 minutter.

Rør glasuren sammen, og pynt kanelstængerne.