Grove hjemmelavet ovnkartofler

  • 1 kg kartofler
  • 3 spsk. olie
  • 1 spsk. groft salt
  • 1 tsk. peber/pebermix

 

Skræl kartoflerne og skær dem ud i både.

Tag en ren pose og hæld olien og krydderierne i og ryst dem, så der kommer godt med krydderi på kartoflerne, evt. af flere omgange

Gør et ildfast fad klar og hæld kartoflerne i fadet.

Steges i ovnen i 60-90 minutter på 200 grader C. alm. ovn.

 

Grill kylling

  • Hel kylling
  • Salt og peber

 

Grillsauce:

  • 2 spsk. olie
  • 1-2 dl. chilisauce
  • 2 spsk. citronsaft
  • 3 spsk. frisk hakket basilikum

Del kyllingen i passende stykker. Rør alle ingredienser sammen til saucen.

Pensl kyllingestykkerne med saucen. Sørg for at der også kommer sauce ind under skindet.

Læg kyllingestykkerne i et ovnfast fad.  Steg under grill eller ved 200 grader i ca. 1 time. Pensl evt.  med saucen nu og da.

Det er en god ide at marinere kyllingen i grillsaucen før stegning.

Server retten med grove hjemmelavet ovn kartofler og en fyldig salat

Ovnkartofler med hvidløg

  • 1 kg kartofler
  • 3-4 dl bouillon
  • 2-3 fed knust hvidløg
  • Salt og peber
  • 40 g smør

Skær de skrællede kartofler i stave eller skiver. Læg dem i et velsmurt ildfast fad. Drys knust hvidløg og peber imellem. Tilsæt også lidt salt, afhængig af hvor salt bouillonen er. Hæld bouillon over kartoflerne, så de er godt halvt dækket. Fordel smørklatter over.

Sæt det på ovnristen midt i ovnen ved 180° i ca. 45 minutter.