Dej til brød, boller m.m.

 

Dejen kan bruges til brød, boller, pizzasnegle, pizza og meget andet.

  • 10 g gær
  • 6 dl. koldt vand
  • 2 tsk. salt
  • 1 dl. groft rugmel
  • 2 dl. groft hvedemel
  • 10 dl. hvedemel

Gær og vand røres i en skål. Salt, rugmel og groft hvedemel tilsættes.

Hvedemel æltes i lidt efter lidt til det slipper skålen.

Skålen dækkes med en plasticpose og stilles i køleskabet til næste dag. Hæld dejen ud på bagepapir og form det efter behag.

Det kan evt. pensles med olie eller andet fedtstof, da der ikke er tilsat fedtstof.

Brødet efterhæver på pladen fra ½ til 2 timer.

Bages ved 200 grader varmluft.

Groft landbrød

  • 50 g gær
  • 3 dl vand
  • 3 dl græsk yoghurt
  • 280 g sigtemel
  • 120 g havregryn
  • 2 dl solsikkekerner eller andre kerner
  • 250 g hvedemel
  • 1 spsk. salt
  • 1 spsk. sirup, honning eller sukker
  • 2 spsk. olie

Opløs gæren i vandet, kom yoghurt og det grove mel og kerner i, lad dejen stå en 1 time eller mere. Rør lidt af hvedemelet i dejen men ikke mere end dejen nemt kan klaskes igennem med en træske.

Tilsæt salt, sirup, fedtstof og mere hvedemel, dejen skal være nogenlunde fast, men stadig klistret, hæld den ud på et melet bord, tilsæt mere mel efter behov.

Lad dejen hæve til ca. dobbelt størrelse. Form 1 eller 2 brød, pensel med kaffe og drys lidt kerner over, sæt dem i ovnen ved 240 grader på næstnederste rille, bag brødene i ca. 10 min og skru ned til 220 grader og bag videre i ca. 20-25 minutter, 1 kæmpebrødet i ca. 30 minutter.

 

Lækre søndagsstykker

Ca. 12 stk

  • 20 g gær
  • 5 dl vand
  • 200 g fint valset/hakket havregryn (ca 3 dl)
  • 450 g hvedemel (6/7 dl)
  • 3 tsk. Salt
  • ½ tsk. sukker
  • 2 spsk. Olie
  • Æg til pensling blå birkes

Rør gæren ud i vandet, tilsæt havregryn og halvdelen af hvedemelet og rør dejen glat. Tilsæt salt, olie og resten af melet og ælt til dejen er smidig og slipper skålen. Form dejen til 12-15 boller og sæt dem på en plade med bagepapir. Dæk bollerne til med et fugtigt klæde og stil dem til hævning i køleskabet natten over. Pens med sammenpisket æg og drys med birkes. Bag bollerne nederst i ovnen ved 250 grader i ca. 15-20 min. Til de har taget farve.

Grovbrød/boller

 

  • 2 brød eller 16 boller
  • 1 dl olie
  • 4 dl vand
  • 1 spsk salt
  • 1 spsk sukker
  • 4 dl cremefraiche eller kærnemælk
  • 3 dl 5-kornsblanding
  • 250 g fuldkornshvedmel
  • Ca. 800 g hvedemel

Rør gæren ud i vandet, tilsæt salt, sukker og cremefraiche. Tilsæt de øvrige ingredienser (hold lidt af hvedemelet tilbage).

Slå dejen godt sammen med så meget mel, at den stadig er blød og smidig. Dæk dejen med et klæde og lad den hæve et lunt sted ca. 1 time.

Ælt dejen igennem igen og form den til 2 brød, der lægges på bageplade. Lad den efterhæve ca. 20 min. Mens ovnen bliver varm. Snit dejen og bag dem på nederste ribbe i ovnen i ca. 30-40 min. Ved 200°.

Brydebrød

 

20 stk

  • 50 g gær
  • 3 dl.vand
  • 1½ dl. yoghurt
  • 4 spsk. olie
  • 2 tsk. groft salt
  • 150 g durummel ( 3 dl )
  • 475 g pizzamel ( 9½ dl )

Til pensling: æg eller kaffe

Rør gæren ud i vand og yoghurt. Tilsæt olie, salt og durummel. Bland pizzamelet i ad et par gange, til dejen har en passende konsistens.

Ælt dejen godt og stil den tildækket til hævning i 45 min.

Del dejen i 20 stk. og form dem til boller.

Stil bollerne tæt sammen på en bageplade.

Lad dem efterhæve 15 min.

Pensl med æg eller vand. Bag brydebrødet ca. 20 min. ved 200°.

Knækbrød med mange kerner og frø

 

  • 1 dl. Havregryn
  • 1 dl. Sesamfrø
  • 1 dl. Hørfrø
  • 1 dl. Solsikkekerner, knækkede rugkerner eller græskarkerner
  • 3½ dl. Hvedemel
  • 2 dl. Vand
  • 1 dl. Olie
  • 1 tsk. Bagepulver
  • ½tsk. Salt

 

De tørre ingredienser røres sammen.

Tilsæt vand og olie og rør ud til en jævn dej, der deles i 2 portioner.

Rul dem ud mellem 2 stykker bagepapir (læg evt. et fugtigt viskestykke under) tag det øverste lag af og skær dem ud med en pizzakniv i ønskede størrelse.

Bages ved 200 grader i 15-20 min.

Italiensk brød

 

med kraftig skorpe og god krumme

  • 2 g gær, en klump gær på størrelse med en ært
  • 3 dl vand
  • 400 g hvedemel
  • 8 g salt
  • En gryde, der kan gå i ovnen

Opløs gæren i vandet og bland resten af ingredienserne i. Du skal ikke ælte, men bare vende melet med vand i 30 sekunder, indtil melet er vådt. Dæk skålen med husholdningsfilm og lag dejen stå på bordet i 12-12 timer – 18 timer er bedre end 12. Dejen efter 18 timer, nu har dejen dannet lange elastiske strenge af gluten.. Hæld dejen ud på et meldækket bord. Den kan flyde lidt ud. Dejen foldes et par gange på bordet, 1/3 fra den ende side og 1/3 fra den anden side (ikke æltes) og formes som en kugle. Læg dejen op i en skål, der smurt med olie og lad den hæve i yderligere 2 timer. I mellemtiden sætter du din gryde i en 225 grader (ovnluft) 250 grader (alm. ovn) varmt ovn. Helst en tyk emalje- eller støbejernsgryde. Gryden skal stå i oven i mindst 30 minutter for at blive varm. Tag den brandvarme gryde ud og hæld med det samme dejen op i gryden, det kan være nødvendigt at skrabe dejen ud med en dejskraber.. Sæt gryden i ovnen med låg på og bag i 30 minutter. Tag låget af , sænk temperaturen til 210/230 grader og bag i yderligere 15 minutter. Tag brødet ud af ovnen og lag det afkøle på rist.

 

Samme brød med havregryn:

  • 2 g gær, en klump gær på størrelse med en ært
  • 3½ dl vand
  • 280 g hvedemel
  • 120 g meget fint hakket havregryn
  • 8 g salt

Hjemmebagt pitabrød (Hvidt)

 

Pitabrød (6 stk)

  • 25 g gær
  • 2½ dl lunkent vand
  • ½ tsk groft salt
  • 7 dl hvedemel

 

Opløs gæren i vandet. Ælt salt og ca ¾ af melet i.

Ælt evt. resten af melet i, lidt ad gangen. Dejen skal være smidig og ikke hænge i fingrene.

Dæk skålen til og stil dejen til hævning til den er hævet til mindst det dobbelte (ca. 1 time).

Slå dejen ud på et melet bord. Del den i 6 lige store dele. Rul hver del til en bolle.

Tænd ovnen på 250 grader. Rul hver bolle ud til en cirkel på ca ½ cm tykkelse.

Læg brødene på en plade, der ikke er smurt men dækket med bagepapir. Lad brødene hæve ca. 10 min.

Sæt pladen på midterste rille i den 250 grader varme ovn til brødene pustes op til helt lysebrune balloner, ca 8 min. Afkøl straks, dækket af et viskestykke, på en rist.

Hjemmebagt pitabrød (groft)

 

(10 stk.)

  • 3 dl vand,
  • 15 g gær,
  • 1 tsk. groft salt,
  • 100 g grahamsmel,
  • 350-400 g hvedemel.

 

Hæld vandet i en røre skål og opløs gæren heri.

Tilsæt salt, grahamsmel og hvedemel og ælt dejen, til den er glat og smidig. Lad den hæve tildækket et lunt sted til dobbelt størrelse (ca. 45 min.) og slå den derpå ned.

Del den i ti stykker, tril hvert dejstykke til en bolle og rul bollerne ud med en kagerulle.

Læg brødene på en bageplade beklædt med bagepapir og lad dem efterhæve i ca. 10 min.

Bag dem i midten af ovnen ved 250° i 6-8 min. og lad dem derefter afkøle på en bagerist.

Grove trekantsboller

 

  • 5 dl vand
  • 150 g knækkede hvedekerner
  • 150 g knækkede rugkerner
  • 5 dl vand (iskoldt)
  • 50 gær
  • 4 tsk. salt
  • 2 tsk. sukker
  • 2 spsk. olie
  • 900g hvedemel
  • 5 spsk. hørfrø

 

Giv vandet og de to slags kerner et opkog og lad dem simre 5 min.

Hæld dem over i en stor skål og lad dem afkøle 15 min. Tilsæt iskoldt vand, så temperaturen kommer under 37 grader. Rør gæren ud i væsken og tilsæt de øvrige ingredienser. Ælt dejen godt og lad den hæve tildækket 1 times tid.

Ælt dejen let igennem, del den i 2 stykker og form dem til en lang pølse (50 cm). Tryk den flad (ca. 10 cm bred) og del den i 10 trekanter. Læg dem på en bageplade med bagepapir og lad dem hvile, mens ovnen varmer op til 225 grader i varmluft.

Pensl bollerne med vand, drys med hørfrø og bag dem ca. 20 min.