Gryderet med svinekæber

  • 500 g svinekæber
  • 2 spsk. rapsolie
  • 2 løg
  • 2-3 fed hvidløg
  • 1 spsk. oregano
  • Chili efter smag
  • 1 dl. oksebouillon
  • 1 ds. hakkede tomater
  • 1 lille ds. tomatpure
  • 2 snackpeber i strimler
  • Salt og peber

 

Skær svinekæberne i tern, brun dem i olien og tag dem op, svits de hakkede løg og tilsæt oregano chili, bouillon, hvidløg, hakkede tomater og tomatpure og lad retten småsimre under låg i 1-1½. Smag til med salt og peber.

Server med kartoffelmos.

 

Hakkebøf i fad

  • 1 kg hakket oksekød
  • 1 dåse flåede tomater
  • 2-3 fed hvidløg
  • 2 dl oksebouillon
  • 5 dl piskefløde/madlavningsfløde
  • 250 g champignon i skiver, kan udelukkes
  • 2 løg
  • 1 grøn peberfrugt
  • 1 gul peberfrugt
  • Salt og peber

 

Form 8 bøffer og krydr dem med salt og peber og brun dem på panden.  Kom bøfferne i et ildfast fad

Saucen:

Pil løgene og hak dem fint og svits dem i en gryde. Kom oksekødsbouillon sammen med de flåede tomater, peberfrugter og evt. champignon ved og pres hvidløg heri. Hæld fløden i og sørg for at saucen ikke koger op, jævn evt. saucen med meljævning.

Smag til med salt og peber, hæld saucen over bøfferne.

Retten skal i ovnen i 30-40 min. ved 180-200 grader

Server med båndpasta eller ovnkartofler.

Salat med syltede asier

  • 2 æbler
  • 1 agurk
  • 1 skalotteløg/rødløg
  • 150 gr. syltede asier
  • Lidt frisk persille

Skær agurken i stave og fjern kernerne. Skær dem ud i små skiver. Del skalotteløg/rødløg og hak dem i små strimler.

Æblerne skæres ud i små stykker.

Skær også asierne ud i mindre stykker og bland det hele sammen. Kom evt. lidt væde fra asierne over.

Hak persille fint og drys over.

Græsk farsbrød

 

  • 400 g hakket kyllingekød
  • 150 g feta
  • 4 fed hvidløg
  • 2 spsk. oregano
  • 1 stort fint hakket løg
  • 1 æg
  • Fint hakket havregryn eller rugmel til at samle farsen
  • Salt og peber
  • Rapsolie

 

Rør en fars som til frikadeller brug gerne en røremaskine.

Form det til et farsbrød på en lille bradepande eller i ovnfast fad. Drys med lidt rapsolie over.

Sæt farsbrødet i en forvarmet ovn. 45 minutter ved 180 grader C (varmluft) alm 200 grader C.

Server den med ovnbagte rodfrugter og tomatsalat,

Grønkålssalat med æbler og granatæblekerner

  • 2-3 udkernede, fintsnittede æbler f.eks. Cox orange  eller Ingrid Marie
  • 3 dl hakket grønkøl
  • 1 lille, fintsnittet rødløg
  • Kerner af 1 granatæble

 

Dressing

  • 1 spsk. grov dijonsennep
  • 2 spsk. olie
  • 1 spsk. lys vineddike evt. hvid balsamico
  • Salt og peber
  • 35 g valnøddekerner

 

Bland alle ingredienserne til salaten.

Bland dressingen grundigt og hæld den over salaten.

Drys med valnødderne

Æbleskiver med bagepulver

Ca. 30 stk.

 

  • 6 dl (300 g) mel
  • 2 spsk. stikker
  • 3 dl. mælk
  • 4 æggeblommer
  • 100 smør eller margarine
  • 3 æggehvider
  • bagepulver
  • Smør, margarine eller fedt til panden

Bland mel og sukker og pisk mælken i lidt ad gangen. Tilsæt æggeblommer og det smeltede, afkølede fedtstof. Pisk æggehviderne og vend dem i dejen sammen med bagepulveret lige før æbleskiverne skal bages.

Panden skal være opvarmet med lidt fedtstof i hvert af hullerne til æbleskiverne, før dejen hældes i fra en kande. Hullerne må kun fyldes ca. halvt op. Bages, idet de vendes mange gange, til de er gennembagte. Disse æbleskiver er lette og sprøde. De kan tåle at blive bagt nogen tid, før de skal spises og holdes varme i varmeskab.

Bages ved svag varme.

Som fyld i hver æbleskive kan lægges et lille stykke råt æble umiddelbart før æbleskiven vendes første gang.

Dej til brød, boller m.m.

 

Dejen kan bruges til brød, boller, pizzasnegle, pizza og meget andet.

  • 10 g gær
  • 6 dl. koldt vand
  • 2 tsk. salt
  • 1 dl. groft rugmel
  • 2 dl. groft hvedemel
  • 10 dl. hvedemel

Gær og vand røres i en skål. Salt, rugmel og groft hvedemel tilsættes.

Hvedemel æltes i lidt efter lidt til det slipper skålen.

Skålen dækkes med en plasticpose og stilles i køleskabet til næste dag. Hæld dejen ud på bagepapir og form det efter behag.

Det kan evt. pensles med olie eller andet fedtstof, da der ikke er tilsat fedtstof.

Brødet efterhæver på pladen fra ½ til 2 timer.

Bages ved 200 grader varmluft.

Chimichurri sauce

 

  • Et stort bundt frisk persille
  • 4 store fed hvidløg (mere/mindre alt efter smag)
  • 1 skalotteløg
  • 1/2 – 1 dl rapsolie
  • 2 spsk rødvinseddike
  • 1 spsk friskpresset citron/lime
  • Salt + peber

Hak løg og hvidløg fint. Kom persille i og hak det med.

Hæld blandingen over i en lille skål og hæld olie, rødvinseddike og citron over. Rør godt rundt.

Blend det hele med en stavblender, juster med rapsolien.

Smag til med salt og peber.

Opbevar i køleskabet.

Grill marinade til revelsben

 

  • 1 løg
  • 6 fed hvidløg
  • 3 friske laurbærblade
  • I dåse (ca. 220 g) ananas i egen saft
  • (Ikke sukkerlage)
  • ½ spsk. stødt spidskommen
  • ½ spsk. stærk stødt chili
  • 1 spsk. stødt allehånde
  • 2 spsk. tørret timian
  • 2 spsk. hvidvinseddike
  • 2 spsk. Worcestersauce eller engelsk sauce
  • 2 spsk. sennep
  • 2 dl tomatketchup
  • 100 g brun farin
  • 2½-3 kg spareribs

 

Pil løget og skær det i kvarte. Pil hvidløgene. Flæk chilierne og skrab kernerne ud. Befri laurbærbladene for midterstrengene (brug en spids, skarp kniv). Kom alle ingredienser – på nær ribbenene – i en blender. Blend det hele til en homogen marinade og hæld den over i en stor skål. Læg revelsbenene i, Sørg for at de alle sammen er smurt godt ind og lad dem marinere i køleskabet i mindst 2 timer, men gerne længere; forbered evt. marinaden aftenen før og lad kødet trække natten over.

Grillede Portobello svampe med tomatsalat

 

Til 4 personer

  • Portobello svampe (ca. 4 stk)
  • 100 g gedeost eller feta
  • Timian
  • Salt og peber

 

Tomatsalat:

  • 1 bk. tomater
  • 1 dl basilikum skåret i strimler
  • 2 spsk. ekstra olivenolie
  • 1 tsk. lys balsamico
  • Salt og peber

 

Tilberedning:

Skyl og skær tomaterne i små tern. Bland dem med basilikumstrimler, olivenolie, lys balsamico, salt og peber. Rengør Portobello svampe med en pensel og skær stokken af. Grill svampene på “stok siden” i 2 min. Fordel osten ud på hver Portobello svamp. Kom lidt frisk timian på og drys med salt og kværnet peber. Svampene grilles i 4-5 min. ved direkte varme til de er varme og grillede. Anret de grillede Portobello svampe med tomatsalat på toppen som tilbehør til kødret eller som forret.