Karrysildesalat

 

  • 2-3 kryddersild
  • 2 syltede agurker
  • 3 hårdkogte æg
  • 175 g mayonnaise
  • 1 dl creme fraiche 38%
  • 2-3 tsk. karry
  • 1 tsk. engelsk sauce
  • Salt & peber
  • Æg og karse til pynt

Skær sildene i små bidder.

Skær agurkerne i små terninger og hak æggene.

Rør mayonnaisen og creme fraiche sammen og smag til med karry, engelsk sauce, salt og peber.

Bland fyldet i og kom salaten i en skål.

Pynt med æggebåde og karse kort tid inden serveringen.

Knækbrød med mange kerner og frø

 

  • 1 dl. Havregryn
  • 1 dl. Sesamfrø
  • 1 dl. Hørfrø
  • 1 dl. Solsikkekerner, knækkede rugkerner eller græskarkerner
  • 3½ dl. Hvedemel
  • 2 dl. Vand
  • 1 dl. Olie
  • 1 tsk. Bagepulver
  • ½tsk. Salt

 

De tørre ingredienser røres sammen.

Tilsæt vand og olie og rør ud til en jævn dej, der deles i 2 portioner.

Rul dem ud mellem 2 stykker bagepapir (læg evt. et fugtigt viskestykke under) tag det øverste lag af og skær dem ud med en pizzakniv i ønskede størrelse.

Bages ved 200 grader i 15-20 min.

Italiensk brød

 

med kraftig skorpe og god krumme

  • 2 g gær, en klump gær på størrelse med en ært
  • 3 dl vand
  • 400 g hvedemel
  • 8 g salt
  • En gryde, der kan gå i ovnen

Opløs gæren i vandet og bland resten af ingredienserne i. Du skal ikke ælte, men bare vende melet med vand i 30 sekunder, indtil melet er vådt. Dæk skålen med husholdningsfilm og lag dejen stå på bordet i 12-12 timer – 18 timer er bedre end 12. Dejen efter 18 timer, nu har dejen dannet lange elastiske strenge af gluten.. Hæld dejen ud på et meldækket bord. Den kan flyde lidt ud. Dejen foldes et par gange på bordet, 1/3 fra den ende side og 1/3 fra den anden side (ikke æltes) og formes som en kugle. Læg dejen op i en skål, der smurt med olie og lad den hæve i yderligere 2 timer. I mellemtiden sætter du din gryde i en 225 grader (ovnluft) 250 grader (alm. ovn) varmt ovn. Helst en tyk emalje- eller støbejernsgryde. Gryden skal stå i oven i mindst 30 minutter for at blive varm. Tag den brandvarme gryde ud og hæld med det samme dejen op i gryden, det kan være nødvendigt at skrabe dejen ud med en dejskraber.. Sæt gryden i ovnen med låg på og bag i 30 minutter. Tag låget af , sænk temperaturen til 210/230 grader og bag i yderligere 15 minutter. Tag brødet ud af ovnen og lag det afkøle på rist.

 

Samme brød med havregryn:

  • 2 g gær, en klump gær på størrelse med en ært
  • 3½ dl vand
  • 280 g hvedemel
  • 120 g meget fint hakket havregryn
  • 8 g salt

Hjemmebagt pitabrød (Hvidt)

 

Pitabrød (6 stk)

  • 25 g gær
  • 2½ dl lunkent vand
  • ½ tsk groft salt
  • 7 dl hvedemel

 

Opløs gæren i vandet. Ælt salt og ca ¾ af melet i.

Ælt evt. resten af melet i, lidt ad gangen. Dejen skal være smidig og ikke hænge i fingrene.

Dæk skålen til og stil dejen til hævning til den er hævet til mindst det dobbelte (ca. 1 time).

Slå dejen ud på et melet bord. Del den i 6 lige store dele. Rul hver del til en bolle.

Tænd ovnen på 250 grader. Rul hver bolle ud til en cirkel på ca ½ cm tykkelse.

Læg brødene på en plade, der ikke er smurt men dækket med bagepapir. Lad brødene hæve ca. 10 min.

Sæt pladen på midterste rille i den 250 grader varme ovn til brødene pustes op til helt lysebrune balloner, ca 8 min. Afkøl straks, dækket af et viskestykke, på en rist.

Hjemmebagt pitabrød (groft)

 

(10 stk.)

  • 3 dl vand,
  • 15 g gær,
  • 1 tsk. groft salt,
  • 100 g grahamsmel,
  • 350-400 g hvedemel.

 

Hæld vandet i en røre skål og opløs gæren heri.

Tilsæt salt, grahamsmel og hvedemel og ælt dejen, til den er glat og smidig. Lad den hæve tildækket et lunt sted til dobbelt størrelse (ca. 45 min.) og slå den derpå ned.

Del den i ti stykker, tril hvert dejstykke til en bolle og rul bollerne ud med en kagerulle.

Læg brødene på en bageplade beklædt med bagepapir og lad dem efterhæve i ca. 10 min.

Bag dem i midten af ovnen ved 250° i 6-8 min. og lad dem derefter afkøle på en bagerist.

Grove trekantsboller

 

  • 5 dl vand
  • 150 g knækkede hvedekerner
  • 150 g knækkede rugkerner
  • 5 dl vand (iskoldt)
  • 50 gær
  • 4 tsk. salt
  • 2 tsk. sukker
  • 2 spsk. olie
  • 900g hvedemel
  • 5 spsk. hørfrø

 

Giv vandet og de to slags kerner et opkog og lad dem simre 5 min.

Hæld dem over i en stor skål og lad dem afkøle 15 min. Tilsæt iskoldt vand, så temperaturen kommer under 37 grader. Rør gæren ud i væsken og tilsæt de øvrige ingredienser. Ælt dejen godt og lad den hæve tildækket 1 times tid.

Ælt dejen let igennem, del den i 2 stykker og form dem til en lang pølse (50 cm). Tryk den flad (ca. 10 cm bred) og del den i 10 trekanter. Læg dem på en bageplade med bagepapir og lad dem hvile, mens ovnen varmer op til 225 grader i varmluft.

Pensl bollerne med vand, drys med hørfrø og bag dem ca. 20 min.

Groft grahamsbrød

 

  •  40 g gær,
  • 2 dl lunkent vand,
  • 1 dl kærnemælk,
  • 1½ tsk salt,
  • 1 tsk sukker,
  • 2 spsk olie,
  • 125 g grahamsmel,
  • 125 g fuldkornsmel,
  • 225 g hvedemel.

 

Udrør gæren med lunkent vand. Tilsæt kærnemælk, olie, salt, grahamsmel og fuldkornsmelet lidt efter lidt.

Tilsæt derefter så meget hvedemel som dejen kan tage. Ælt dejen godt igennem til den er glat og blank.

Læg den til hævning med et fugtigt klæde over i ca. 45 minutter.

Ælt den igennem og form den til et rundt brød, som efterhæver 10-15 minutter.

Snittes, pensles med smeltet smør og bages på nederste ribbe ved 200° i ca. 50 minutter.

Grahamsboller

  • 25 g gær,
  • 1½ dl lunkent vand,
  • 1 æg,
  • 1 tsk salt,
  • ½ tsk sukker,
  • 125 g grahamsmel, 75 g blødgjort smør,
  • 125 g hvedemel.

 

Gæren udrøres med lunkent vand. Æg, salt, sukker og grahamsmel tilsættes lidt efter lidt. Det bløde smør skæres i små klumper og slåes ind i dejen, til den er glat og blank. Hvedemelet tilsættes, så meget som dejen kan tage, og dejen æltes igennem på bordet.

Dejen sættes til hævning 30 minutter dækket med et fugtigt klæde.

Dejen æltes atter igennem og formes til 12 boller. De lægges på bageplade med bagepapir og efterhæver 15 minutter.

Pensles med sammenpisket æg og bages midt i ovnen ved 225° i 10-12 minutter.

Afkøler på bagerist.

Bradepande brød – koldthævet

 

Det nemmeste brød at bage.

  • ¼ pakke gær
  • 5 dl vand
  • 3 dl kærnemælk
  • 1 spsk salt
  • 350 g grahamsmel/spelt
  • 400 g hvedemel
  • 1 spsk olivenolie
  • Friske krydderurter.
  • Middelhavssalt

 

Rør gæren ud i lunt vand, og tilsæt kærnemælk samt salt.

Rør grahamsmel og hvedemel i lidt ad gangen.

Dæk skålen med plastfilm, og lad den hæve natten over i køleskabet.

Hæld den tynde dej i en smurt bradepande (ca28x28).

Pensl overfladen med olivenolie, drys med krydderurter, og lad brødet hæve 1 time et lunt sted.

Bag brødet ved 210 grader i ca. 20 minutter.

Skær brødet i lange skiver eller i firkanter afhængigt af formål.

Chilli sovs

 

  • 2 røde chili
  • 10 cherry tomater
  • ½ dl lime juice
  • ½ dl ris eddike
  • 100 g sukker
  • ½-1 gr pektin eller maizena mel til at gøre saucen tykkere

Sådan gør du

Hak chili og tomater fint

Bland med øvrige ingredienser og bring i kog. Småkog derefter i ca. 15 minutter uden låg indtil saucen er kogt ind og konsistensen er tykt flydende. Smag til med sukker og syre (eddike eller lime juice) og eventuelt lidt salt

Hvis saucen er lidt for flydende tilsættes  lidt pektin eller maizena mel rørt ud i en smule vand. Husk at saucen bliver mere stiv når den er kold.