Coleslaw

  • 300 g hvidkål
  • 2 gulerødder
  • 250 g skyr
  • 1 spsk. fedtfattig mayonnaise
  • 1½ tsk. dijonsennep
  • 1 fint hakket rødløg
  • 1½ tsk. citronsaft
  • 1 tsk. sukker
  • 1 tsk. groft salt
  • Peber

Skræl og riv gulerødderne groft på et rivejern og snit hvidkålen i tynde strimler.
Lav dressingen ved at blande skyr sammen med mayonnaise, dijonsennep, citronsaft, rødløg, sukker, salt og peber.
Vend forsigtigt gulerødder og hvidkål i dressingen og stil coleslawen i køleskabet i mindst ½ time inden servering.

Kold kartoffelsalat med karry

  • 1 kg kogte kolde kartofler
  • 3 dl. creme fraiche
  • 1 dl let mayonnaise
  • 1 tsk. groft salt
  • 2 tsk. karry
  • 1 revet løg
  • Purløg til pynt

Rør creme fraise og mayonnaise sammen med finthakket løg og de øvrige ingredienser.

Skær kartoflerne i skiver eller tern, og vend dem i dressingen. Drys fint hakket purløg over .

Salaten smager bedst, hvis den får lov at trække lidt inden serveringen.

Tzatziki

  • 400 g græsk eller tyrkisk yoghurt
  • 2 agurker
  • 4 fed hvidløg
  • 1-2 tsk. Salt

 

Vask og riv agurkerne.

Pres agurkerne fri fra væde.

Hæld yoghurt og pressede hvidløg i.

Rør det godt sammen.

Smag til med salt.

Tomat Chilisauce

  • 2 røde chili
  • 10 cherry tomater
  • ½ dl lime juice
  • ½ dl ris eddike
  • 100 g sukker
  • ½-1 gr pektin eller maizena mel til at gøre saucen tykkere

Hak chili og tomater fint. Tag chilikernerne ud, men hvis du gerne vil have saucen stærkere, så bare brug kernerne.

Bland med øvrige ingredienser og bring i kog. Småkog derefter i ca. 15 minutter uden låg indtil saucen er kogt ind og konsistensen er tykt flydende. Smag til med sukker og syre (eddike eller lime juice) og eventuelt lidt salt. Hold igen med sukkeret fra starten, og så smage til hen ad vejen, så den ikke bliver for sød.

Hvis saucen er lidt for flydende kan du tilsætte lidt pektin eller maizena mel rørt ud i en smule vand. Husk at saucen bliver mere stiv når den er kold.

Rødbede salat

  • 4- 5 rødbeder
  • Et bundt persille
  • 2-3 hvidløg
  • 2-3 spsk. balsamico vineddike

Skræl rødbederne, skær eller riv dem fint i lange tynde stykker.

Hak persillen fint, pres hvidløgene og bland det med balsamico vineddike.

Rullepølse

  • 1 slag fra grisen
  • 2 tsk. salt
  • 3 tsk. peber
  • 2 tsk. allehånde
  • 1 stort løg

 

Saltlage

  • 1 liter vand
  • 1 spsk. sukker
  • 175 g salt
  • evt. ½ tsk. Salpeter

Slaget pudses fint af, og det øvrige kød skæres i tynde, lidt brede strimler. Krydderierne blandes godt, løget hakkes fint eller rives.

Over slaget drysses halvdelen af krydderiblandingen og herover lægges strimlerne af kødet. Hele slaget skal dækkes med kødstrimlerne. Løg og den sidste halvdel af krydderier drysses over og så rulles slaget stramt sammen.

Slaget snøres med bomuldsgarn.

Derefter saltes rullepølsen i 3-4 dage, i en saltlage af 1 liter vand, 175 g salt, 1 spsk. sukker og evt. højst ½ tsk. salpeter.

Så koges rullepølsen ganske småt ca. 45 minutter pr, ½ kg. Lægges derefter i let pres, Kan dybfryses rå eller kogt.

Hvis ikke man kan få et slag kan en et stykke kogeflæsk bruges, del stegen på midten uden af skære den helt igennem.

Nem og hurtig salat

  • 1 stor rød peberfrugt
  • 1 stor gul peberfrugt
  • ½ agurk
  • 125 g cherrytomater
  • Frisk groft hakket basilikum efter smag
  • 100 g feta i tern, gerne med krydderurter eller chili
  • 90 g marinerede hvidløg med krydderurter

Skær peberfrugterne, agurk i grove tern, hak basilikum om kom feta ved.

Til sidst kommes hele hvidløg med den dressing som hænger ved ned i salaten, det hele blandes godt.

Lapper

Ca. 16-20 stk.

Æggesnaps

  • 1,5 dl sukker
  • 2 æg

Piskes til æggesnaps

 

Dej

  • 6 dl mel
  • 4-5 dl ymer/tykmælk
  • 1½ tsk natron

Dejen blandes i æggesnapsen

Tilsæt evt. lidt olie i dejen

Steges på små pander, med lidt olie over bål/gløder

Kanariske “rynkekartofler”

  • Kartofler,
  • havsalt,
  • vand

En absolut klassiker i det kanariske køkkenet er “papas arrugadas”, små rynkede kartofler som er dækket med et tyndt saltlag. Kartoflerne spises med skrællen på og gerne sammen med rød eller grøn “mojo”.

Kartoflerne skal helst være små og nye. Vask kartoflerne og læg dem i en bred gryde. De skal være dækket med godt saltet vand. I det originale køkkenet bruges saltvand/havvand (se tipset nedenfor).

Kog kartoflerne i ca 20 min.

Hæld vandet af og sæt gryden tilbage på kogepladen. Sæt kartoflerne over på svag varme og rist i gryden. På denne måde forsvinder dampen fra kartoflerne og skrællen bliver rynkede.

TIPS: For at finde ud om du har rigtig mængde salt i vandet, kan du først fylde gryden med vand, og derefter hælde salt i. Læg en kartoffel i vandet. Hvis den synker ned til bunden af gryden, er det for lidt salt. Hvis den flyder, er vandet nok saltet.

Grill sauce

  • 100 g soltørrede tomater
  • 1 dl tomatketchup
  • 2 spsk mørk rørsukker
  • 1 spsk vineddike
  • 2 spsk dijonsennep
  • 1 spsk olie
  • 1 tsk finthakket frisk chili
  • Evt. 1 tsk fintrevet ingefær.

Hæld kogende vand på de soltørrede tomater, så det dækker og lad dem trække i ca. 15 min. Hæld vand fra. Kom tomaterne og de øvrige ingredienser til grill saucen i en blender og kør til en ensartet sovs.